Sikkerhed til søs: Nordisk samarbejde skaber historisk lave dødstal i fritidssejlads
Sikkerheden til søs er et emne, der berører mange danskere – både dem, der sejler for hyggens skyld, og dem, der lever af havet. I 2024 opnåede både Danmark og vores naboer i Sverige det laveste antal dødsfald i fritidssøfarten siden 1970’erne. I Danmark mistede 6 personer livet og i Sverige var tallet 13 personer. Stort set alle druknede var mænd over 50 år. På overfladen en succeshistorie – men også et wake-up call og en læringsmulighed.
I dette indlæg dykker vi ned i, hvad der ligger bag resultaterne, og hvordan danske bådejere kan tage ved lære.
Et historisk lavt dødstal – og hvorfor det er vigtigt
Det svenske Transportstyrelsen offentliggjorde for nylig, at 13 personer omkom i fritidssøfarten i 2024. Det er det laveste antal siden 1970’erne, og fem færre end i 2023. Dette resultat er opnået på trods af, at båd- og vandliv stadig er meget populært i Sverige, særligt i sommermånederne.
Transportstyrelsens Gunnar Ljungberg udtaler:
Hvis folk kunne feriere på sjøen i stedet for på veiene, kunne mange liv blitt spart.
Han peger på det forhold, at trafikken til lands er langt farligere end livet til søs – så længe man altså tager de rette forholdsregler.
Denne udtalelse åbner for en vigtig samtale om, hvordan bådliv kan være en sikker og livsberigende fritidsaktivitet – men også hvordan man skal tage ansvar for egen og andres sikkerhed på vandet.
Derfor må spørgsmålet være: Hvordan har de to lande opnået denne nedgang? Og hvad har vi gjort anderledes i Danmark?
Fokus på de mest udsatte: Mænd over 50 år i små åbne både
Et tydeligt mønster i er, at næste alle samtlige omkomne i 2024 var mænd over 50 år. Mange af ulykkerne skete i mindre åbne både på søer og indre farvande – og ikke på det åbne hav eller med større fartøjer.
Transportstyrelsen erkender, at netop denne gruppe – ældre mænd – er den sværeste at nå med sikkerhedsinformation. Det skyldes bl.a. erfaringsbaseret selvtillid (“jeg har sejlet hele mit liv”), lavere accept af ny teknologi, og en generel undervurdering af risiko. Desværre går det ofte galt netop dér.
Sverige har reageret på dette med målrettede kampagner. Fx har Transportstyrelsen i samarbejde med bådorganisationer produceret videomateriale og annoncer målrettet “den ældre mand i den lille jolle”. Budskabet er enkelt: Tag redningsvest på, hold øje med vejret, og tag ikke unødige chancer.
Et andet væsentligt punkt er, at mange af disse ulykker sker alene – altså når mænd sejler uden ledsagere. Det gør redningsindsatsen vanskelig og forsinker opdagelsen af ulykker. Derfor er svenske kampagner også begyndt at fokusere på, hvordan man kan sejle alene – men sikkert – ved fx at bruge mobil apps til at dele sin sejlrute, GPS-trackere og automatiske nødsendere.
I Danmark ser billedet stort set ens ud. Her er det Søsportens Sikkerhedsråd, der står for det målrettede arbejde med at informere og forebygge fatale ulykker til søs. Og Martin Wagner, som leder SejlSikkert-indsatsen siger: ”Vi har et samarbejde med både de norske, svenske og finske myndigheder, hvor vi deler både viden og erfaringer. Og billedet er det samme. Derfor arbejder vi også målrettet med at indsamle viden om, hvorfor der er en stor gruppe af mænd over 50 år, der fravælger at bruge redningsvesten, når vi nu ved, at den redder liv.”
Vandscootere og regulering – erfaringer fra Sverige
Et andet område, hvor Sverige har opnået markant forbedring, er brugen af vandscootere (eller “vandskutere” som svenskerne kalder dem). Siden 2022 har der i Sverige været krav om førerbevis for vandscooter, og det har haft stor effekt. Ifølge Transportstyrelsen har over 150.000 førerbeviser nu været udstedt. Politiet og Kystvakten rapporterer, at færre overtrædelser og mindre uansvarlig adfærd er observeret siden indførelsen.
I 2024 blev 35 førerbeviser inddraget pga. farlig kørsel, hvilket faktisk er en stigning fra året før – men det tyder netop på, at der er systematisk opfølgning og konsekvens, hvilket i sidste ende skaber mere ansvarlig adfærd.
I Danmark har vandscootere i mange år været et kontroversielt emne. Flere alvorlige ulykker, særligt i Københavns Havn, førte til en stramning i 2018, hvor der blev indført krav om vandscooterbevis til vandscooterførere. Samtidig har politiet styrket den maritime indsats og giver bøder ved ulovlig sejlads.
En fælles indsats mod et fælles mål
Transportstyrelsens succes med at mindske dødsulykker på vandet er ikke opstået i et vakuum. Der er tale om et langsigtet, tværgående samarbejde mellem myndigheder, bådorganisationer og frivillige. Data indsamles systematisk, og man reagerer hurtigt på udviklingstendenser.
Sikkerhedsoversigten bygger på rapporter fra både rederier, private fartøjer og egne analyser. Derudover sker samarbejdet med blandt andre Maritimt Sikkerhetsråd og bådforeninger, hvor man arbejder aktivt med oplysning og træning.
I Danmark er det Søsportens Sikkerhedsråd, der står for den nationale indsats. Rådet arbejder bl.a. med at indsamle viden om ulykker og arbejder med, hvordan risikofyldt adfærd kan ændres til godt sømandsskab.
Herudover arbejder Søsportens Sikkerhedsråd med:
- En national sikkerhedsstrategi for fritidssejlads, som inkluderer alle relevante aktører
- Tværfagligt samarbejde mellem Rådets medlemmer.
- Erfarings- og vidensudveksling på tværs af Norden i Nordic Boating Meeting.
- Målrettet adfærdsregulerende kommunikation til de mest udsatte målgrupper – især mænd over 50.
- Frivillige ambassadører i havne og sejlklubber, som rådgiver og deler materialer fra Søsportens Sikkerhedsråd.
- Ca. 40 frivillige instruktører, som bl.a. holder gratis foredrag og workshops, med fokus på MOB og lær at tjekke din egen vest.
- Indsamling af data fra drukneulykker, som grundlag for den målrettede indsats. Se druknestatistikken her
Målet må være det samme som i Sverige: At ingen skal dø på grund af en fritidssejlads, der kunne være forhindret med simple midler.
Konklusion: Et fælles ansvar for en tryggere fremtid til søs
De lave antal dødsfald ved fritidssejlads i 2024 er et klart bevis på, at målrettet indsats virker. Gennem regulering, kommunikation og samarbejde er det lykkedes at skabe en kultur, hvor flere tager ansvar – både for sig selv og for andre.
Hvis du er bådejer i Danmark, er her tre ting, du selv kan gøre allerede i dag:
- Tag redningsvest på – hver gang. Det er den letteste måde at redde dit eget liv.
- Tjek vejret og dine sejlplaner. Lad ikke rutinen tage overhånd – især ikke hvis du sejler alene.
- Vær en rollemodel. Særligt hvis du er over 50, så vis de yngre generationer, at sikkerhed ikke er svaghed, men ansvar.
Tryghed på vandet er ikke kun et individuelt ansvar. Det er et fælles mål. Lad os tage det alvorligt.
